Konfliktmægling

Hvordan passer I godt på jeres familie når den deles op?
Når man er opfyldt af frustration og bekymring i en skilsmisse eller brud i parforhold, kan det ske, at man glemmer at arbejde sammen om, at passe godt på det vigtigste man har sammen, nemlig de fælles børn.
Når familien bryder op, oplever de fælles børn, at befinde sig i en krise, hvor de har ekstra brug for støtte fra begge forældre. Det sker dog indimellem, at forældrene bliver optagede af deres indbyrdes konflikt, og glemmer hvor vigtigt det er, at være i stand til at samarbejde om deres fælles børn.
Står I midt i denne krise, så kan en konfliktmægling være en god og vigtig støtte, for at undgå at konflikten kommer til at have langvarig og skadelig effekt på jeres børn.